Karl Larsen: Aftenselskab. 1924

Introduktion

Karl Larsens meget smukke maleri ”Aftenselskab” blev i 2002 erhvervet af Nordjyllands Kunstmuseum. Værket havde indtil da været på private hænder. På den baggrund blev det sendt til konservering på Fælleskonserveringen.

Beskrivelse af værket

”Aftenselskab” viser tolv personer, der er bænket omkring et bord med hvid dug. Middagen afholdes hos kunsthandler Carl Clausen. Blandt personerne ses Karl Larsen selv, Vilhelm Lundstrøm, Harald Giersing, Ernst Goldschmidt og Svend Johansen. Maleriet blev udført i Sydfrankrig i 1924-25, hvor Karl Larsen boede i flere år. Værkets farveholdninger drager stærke paralleller til Vilhelm Lundstrøms. Således er den valgte baggrundsfarve i en nuance, der i konservatorkredse går under betegnelsen "Lundstrøm-blå".

Da maleriet kom til Fælleskonserveringen, var dets tilstand nærmest kritisk. Det skyldtes primært, at maleriets pastose farvelag var udført på et løst fintvævet hørlærred, der ikke gav den fornødne stabilitet for farvelaget. Lærredet var slapt og bulet, og farvelaget var ustabilt omkring revner. Dertil kom en gulnet ujævn overfladebehandling samt mange års lag overfladesnavs.

Forundersøgelser af værket

For at afklare farvelagets overfladebehandling, blev der foretaget forskellige forundersøgelser. Farvelaget blev gennemgået i ultraviolet lys, og overfladen blev analyseret mikroskopisk. Det var vigtigt for at få kortlagt kunstnerens efterbehandling af maleriet, således at det originalt tilsigtede udtryk blev bibeholdt.

Selve konserveringsprocessen

Når et værk med mange farvelag som ”Aftenselskab” bliver udsat for klimatiske svingninger eller fysiske påvirkninger såsom stød og skrab, opstår der let et netværk af revner. Revnerne gennembryder hele farvelagets struktur. Ved stød på henholdsvis for- og bagside dannes de karakteristiske ringformede revner samt kraftige opskallende farveflager langs revnedannelser.

For at opnå en optimal planering blev maleriet anbragt i et fugtkammer, hvor den relative luftfugtighed blev styret til et ønsket højt niveau. Processen blev overvåget af dataloggere, så værdierne for henholdsvis varme og fugt kunne aflæses kontinuerligt.

Da maleriet havde været påvirket tilstrækkeligt længe af den forhøjede luftfugtighed, blev det anbragt på et lavtryksbord. Her gennemgik det en kontrolleret optørringsproces. Mens maleriet endnu var placeret på lavtryksbordet, blev der udført lokal fastlægning af værket med nyt bindemiddel og varmluftpistol. Under enhver optørring er det nemlig yderst vigtigt at bevare farvelagets oprindelige strukturer - fra lærredsvævning til penselsføring.

Til slut blev den gulnede overfladebehandling fjernet, så maleriets udtryk kom til at fremstå så autentisk som muligt. I dag fremstår værket med sin originale farveintensitet og kraftige kontrast.