F.C. Gröger: Johan Ludvig Reventlow og Anna Sybill

F.C. Gröger: Johan Ludvig Reventlow og Anna Sybille Reventlow. 1700-tallet

Introduktion

Reventlow museet skulle have konserveret to ovale portrætter, der var malet af F.C.Gröger (1766 - 1838). Portrætterne var malet i slutningen af 1700-tallet og forestillede Johan Ludvig Reventlow og hans hustru Anna Sybille Reventlow.

To portrætter – to forskellige udfordringer

Begge portrætter var snavsede og havde en gulnet fernis på overfladen. Rensningen af J.L. Reventlow afslørede et smukt og meget velbevaret portræt, der blot skulle retoucheres en anelse langs kanterne. Portrættet af Sybille Reventlow havde derimod en del grimme, misfarvede overmalinger i ansigtskarnationen og på brystpartiet.

Hvad der gemte sig under overmalingerne

Ofte dækker overmalinger over mindre skader og en del af originalfarvelaget. Tidligere var det kutyme at overmale det hele i stedet for udelukkende at retouchere farvetab. Men i tilfældet Anna Sybille Reventlow dækkede overmalingerne ikke over originalfarve. De dækkede over en tidligere renseskade. Faktisk var der blevet brugt et så stærkt rensemiddel, at kun undermalingen var tilbage. Alle afsluttende farvelag, lasurer og skyggevirkninger var renset af. Alt hvad der var tilbage, var en lys farve uden form.

Vores arbejde med Anna Sybille Reventlow – selve konserveringsprocessen Pga. den omfattende renseskade var det ikke nok at retouchere nogle få farver. Opgaven bød på en reel rekonstruktion af ansigtet og brystpartiet på Anna Sybille Reventlow. For at rekonstruere ansigtet fandt vi frem til et foto af et andet portræt af Anna Sybille Reventlow af samme kunstner. Håret var sat lidt anderledes, og tøjet adskilte sig, men ellers var der mange lighedspunkter. Det var et godt portræt - og i det mindste originalt - at tage udgangspunkt i.

Først blev alle rester af overmalingen fjernet under mikroskop, så der kun var originalt materiale var tilbage. Herefter begyndte den store retoucherings- og rekonstruktionsopgave.

I den første fase foregik retoucheringen også under mikroskop. Over flere uger blev ansigtets tredimensionelle form bygget op med skygger og lasurer med samme lag som originalstrukturen. Det endelige resultat blev godt. Men for kendere vil resultatet – af flere årsager –fremstå som en rekonstruktion.

Efterspil

Enhver tids rekonstruktion vil altid være en stilistisk fortolkning af det originale udtryk. Derudover vil nedbrydningen af materialerne ikke kunne imiteres. De fine revnedannelser i farvelaget som opstår med tiden. Oliefarvelagets gennemsigtighed efter århundredes nedbrydning. Og den originale penselføring. Det er alt sammen med til at give et “originalt” udtryk, som ikke kan efterlignes.

Heldigvis er malerier sjældent så skadede, at en rekonstruktion er påkrævet. Det er dobbelt beklageligt, når en rekonstruktion af selve ansigtet på et portræt er nødvendigt. Det afføder altid en diskussion om det etiske i at rekonstruere, og til hvilket niveau en rekonstruktion skal udføres.

I tilfældet med Anna Sybille Reventlow var det heldigvis ægtemandens status som politiker, der var vigtig i forbindelse med Reventlow Museets udstilling. Anna Sibylle var blot et interessant vedhæng, som gav endnu en historisk facet af Politikeren.