Fælleskonserveringen har indledt forskningsprojekt, der skal belyse, hvilken rolle to typer forlimninger i oliemalerier på lærred spiller i forhold til nedbrydning.
Det drejer sig om en undersøgelse af forskellen på kold og varm forlimning i 1800-tals malerier.
Malerier fra sidste halvdel af 1800-tallet har konserveringsmæssigt været problematiske at behandle. Det er med dette projekt et ønske at erhverve en større forståelse for de fysiske kræfter der aktiveres i lærrederne, når disse udsættes for fugtpåvirkning.
Det skal undersøges om de forskellige forlimninger påvirker lærredet forskelligt, og dermed har betydning for maleriets tendens til at ændre dimensioner i forbindelse med skiftende luftfugtighed eller påvirkning med vand.
En forlimning koges efter original opskrift, hvilket betyder at der benyttes pergament fremstillet af fårehuder, der koges i vand. Limen påføres et hørlærred i henholdsvis varm og kold tilstand. Den varme lim pensles på, medens den kolde påføres med spartel.
De forlimede prøver kan nu testes dels for krympningstendenser dels for stivhed. Til projektet er der, i samarbejde med Teknologisk Institut, konstrueret en bi-akset trækstyrketester. Trækprøverne viser dimensionsændringer i de opspændte, forlimede prøver når de bliver tilført vand, og det er også muligt at teste, hvor meget prøverne udvider sig når de tilføres et stigende træk.
Resultatet af forsøgene ventes præsenteret på en poster i New Delhi, Indien på ICOM-CC´s konference i september 2008.
Samarbejdspartnere: Teknologisk Institut og Statcon
Cecil Krarup Andersen
Malerikonservator, cand.scient.cons.

- Bi-akset trækstyrketester til at teste krympning af de forlimede lærreder

- Kold lim påføres med spartel

- Varm lim påføres med pensel



